Blomkålsris. Erstatning for ris i disse kulhydratfjendtlige tider. Denne anvendelse af blomkål har sikkert været kendt længe, men jeg stødte først på den hos en veninde for et års tid siden.
Jeg synes ikke blomkålsris kan erstatte mine ris, men de smager godt som et grønt supplement til mange retter.
I går anvendte jeg blomkålsrisene til en frisk salat med lime, agurk og tomat.
Opskrift på blomkålsris med lime, tomat og agurk
4 personer, som salat til en aftensret med andet tilbehør
2 personer, som eneste tilbehør til en aftensret.
Tilberedningstid: 10 minutter
Det skal du bruge
1/2 blomkål
1/2-1 rødløg alt efter størrelse
1/4 agurk
2-4 tomater alt efter størrelse
1 lille håndfuld semitørrede tomater
Saften fra 1/2 lime
Salt
Peber
Sådan gør du
Kom saften af lime op i en skål.
Hak blomkålen meget fint, så den ligner riskorn.
Hak rødløget meget fint.
Hak agurk, tomat og semetørredetomater fint.
Kom alle grøntsagerne op i skålen med limesaft og rør det hele godt sammen.
Smag til med salt og peber.
